Noget om græskar og en ustyrlig god æblekage

En døgnvagt koster lidt hos de 2 små her i vores hus, så lørdag gik med hygge i børnehøjde;-) vi lavede ham her:
IMG_6638.JPG
Med en lidt mere uhyggelig bagside

IMG_6639.JPG
Det var et ret stort græskar, fyldt med fine kerner… Og da Pinterest i øjeblikket bugner med lækre opfordringer til at bruge græskarresterne fornuftigt måtte vi lige prøve at riste græskarkernerne.

Vi skyllede og tørrede kernerne, Selma fik halvdelen i en skål, en god slat chiliolie og fint havsalt og Carl den anden halvdel med en god olivenolie og havsalt.
Når kerner, olie og salt er rørt godt sammen fordeles kernerne på 2 stk bagepapir/plader og bages v 180 grader til de popper op…

IMG_6637.JPG
Carl synes de smager ret godt;-) det synes vi andre også…

Vi sluttede af med at bage en lækker æblepie (fra Arla) den er smækfyldt med smør og ihh hvor det smager – jeg justerede lidt på mængderne;-)

8 store røde Ingrid Marie æbler i både
1, 5 dl brun farin
2 spsk smør
1 tsk kanel
1/2 tsk muskatnød (friskrevet)
1/2 tsk kardemomme

Svitses på en pande indtil hele huset dufter af efterår;-)
Ovenpå lægges et låg (hvis din pande kan gå i ovnen, ellers skifter du til en bradepande/ildfast fad) af:

1 1/2 dl brun farin
4 dl havregryn
1 1/2 dl hvedemel
125 g smeltet smør

Bages 20 min v 180 grader…
Spises med creme fraiche, vaniljeis, flødeskum…

IMG_6625.JPG

IMG_6632.JPG

IMG_6627.JPG

IMG_6633.JPG
Håber det kan gi lidt efterårs inspiration til køkkenhygge;-)

Hokaidosalat

Grøntsagsafdelingen bugner af små fine hokaido græskar der bare ligger og venter på at komme med hjem;-) og Karina fra http://karinasmad.wordpress.com serverede denne lækre salat i søndags og jeg var solgt… Faktisk i sådan en grad at jeg lige måtte lave den til aftensmad også;-)

1/2 hokaido i tern m skræl
Chiliolie
Salt og peber

Tern vendes m olie, salt og peber i en pose, hældes ud på bagepapir og bages 15-18 min v 180 grader (til de lige er møre)

100 g ruccola
1 håndfuld blommetomater i halve
1 håndfuld græskarkerner
75 g feta i tern

Velbekomme!
IMG_6619.JPG

Små banan is

Fik de lækreste små banan is hos Karina og Asbjørn igår – så Idag har vi lavet lidt forskellige til at spise i sommervarmen!

20140709-125919-46759627.jpg
Du skal bruge:
Bananer
Ispinde
Chokolade
Evt. En smule kakaosmør (så er chokoladen lidt nemmere at arbejde med…)
Krymmel/kokos/mandler/saltede peanuts osv…
Tålmodighed mens de fryser;-)

Blåbærsalat med hvedekerner og mango

1 skål;-)

200 g forkogte hvedekerner
Salt
2 mango
100 g forårsløg fintsnittet
300 g blåbær
100 g fintsnittet fennikel

Hvedekernerne tilberedes efter anvisning på posen, afkøles. Mango skrælles og skæres i tern. Alt blandes. Gem lidt blåbær til pynt.

Dressing
1/4 dl olivenolie
1/2 dl æbleeddike
1 dl ahornsirup
Salt og peber

Smages til alt efter hvor syrlig æbleeddiken er…

Hældes over salaten (vurder selv hvor meget;-)) og lad salaten trække en time. 20140703-224733-82053330.jpg

Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Det er lækkert med et glas hyldeblomst især når det er hjemmelavet;-) og så er det tilmed nemt…

Du skal skynde dig hvis du vil nå at lave et par portioner i år, for blomsterne er lige så stille ved at drysse væk med den gode smag.

1 portion
40 blomsterhoveder
2 økocitroner i skiver
1,5 kg sukker (gerne øko – det smager bare bedre;-))
1 ps citronsyre
2 liter vand

Jeg har brugt de store ikea PS bokse med rød kant på låget – de passer perfekt til en portion.

Blomster og citronskiver lægges i en stor skål/boks (som kan være i dit køleskab).
Sukker og citronsyre opløses i kogende vand og hældes over.
På køl med låg på i 5 dage.
Si saften fra og vrid til sidst blomster og citroner i et klæde så du får det hele med…
Hældes i poser og fryses eller DRIK med det samme;-)

Blandingsforhold 1:4.

OBS hvis det skal kunne holde sig udenfor fryseren skal du tilsætte atamon.

God fornøjelse;-)20140615-215804-79084462.jpg

20140615-215805-79085976.jpg

P-tærter…

“Nå ja”… Sagde min søster… “Du skal da lige smage mine hjemmelavede P-tærter”… Åhhhh fryd! Derfor deles de med jer, så I kan lave en ordentlig portion unødvendig men meget lækker energi;-)

1 portion
1 ps Kims saltede peanuts (230-250 g)
125 g usaltede peanuts
125 g mandler
Miniskumfiduser (kan købes hos Søstrene Grene og fra Haribo i fx netto)
2-300 g Mørke chokoladeknapper

Lagvis lægger du chokoladeknapper i bunden af en bøtte som må komme i microbølgeovnen…
Dernæst Skumfiduser i et jævnt lag ovenpå.
Hak peanuts og mandler groft og hæld det ovenpå, jævnt fordelt.
Så et lag skumfiduser og slut af med chokolade.

Stil bøtten i microbølgeovnen og giv den 30 sek. Stik i massen med enden af en ske, så nødderne blir klistret sammen af skumfiduser og chokolade… Giv det 3 x 30 sekunder mere og stik i det hver gang mellem de 3 gange…
Sørg for at massen hænger sammen rundt langs kanten uden at det blir alt for klistret sammen;-)

Stilles på køl til det hele er stivnet…
Skæres ud i små bidder… Nyd!

20140612-130055-46855270.jpg

20140612-130208-46928201.jpg

20140612-130339-47019075.jpg

Kartoffelsalat med varmrøget laks

Mødte denne kartoffelsalat på Klintebjerg Efterskole, til natmad, fint anrettet med lakserogn og groft brød…

4 pers.
600 g små kartofler
200 g varmrøget laks
1 syrligt æble fx Granny Smith
1 1/2 dl creme fraiche 9%
1spsk god mayonnaise
1 spsk æbleeddike
Salt og friskkværnet peber
1 bundt purløg
1 bundt forårsløg
1 potte brøndkarse
Evt. En spsk lakse eller ørredrogn
Groft brød

Kartoflerne koges så de lige netop er møre, pilles og afkøles.
Laksen plukkes i stykker.
Creme fraiche, mayonnaise og æbleeddike røres sammen og smages til med salt og peber.
Kartofler, laks og dressing vendes forsigtigt sammen med finthakket purløg og fintsnittede forårsløg.
Anrettes med brøndkarse og rogn…

Bounty…

Nu har vi prøvet at lave bounty et par gange… Første gang samme med favoritnaboerne da det jo er en lille glutenfri lækkerbisken og sidenhen med forskellige slags kokos; den tørre inde bagerst fra skabet, den billige osv… I går lavede jeg en portion med Urtekrams grove kokos og de blev så gode… Det passer med 1-1 så favoritopskriften blir:
1 ps urtekram grov kokos (200 g)
1 ds kondenseret mælk
Lidt mere end 1 pk 50% mørk chokolade fra Odense, hakket fint og smeltet over vandbad.
Evt. En lille smule kakaosmør, hakket fint og smeltet med chokoladen

Kokos og kondenseret mælk røres til en klistret, lidt fast masse.
Sættes på fx bagepapir med 2 skeer, i små aflange bar.
Stilles på køl, så længe du kan vente, mindst en time.
Dyppes i smeltet chokolade, så de er helt pakket ind i chokolade.
Stilles på køl igen…
20140603-073306-27186322.jpg

God dag herfra…

20140603-073347-27227462.jpg

Tiramisu;-)

2 bæger æggehvider i en skål
2 bæger æggeblommer + 150 g flormelis i en skål
400 g mascapone i en skål

20140120-191739.jpg

Pisk først æggehviderne til de er helt stive, dernæst blommer og flormelis, tilsidst osten.

20140120-191905.jpg
Vend æggeblommemassen i osten – lidt af gangen så det ikke bliver klumpet. Dernæst foldes de stive æggehvider i – til cremen er smuk og glat

20140120-192033.jpg
Bryg to kopper stærk kaffe, køl det af og dyp ladyfingers forsigtigt i kaffen.
Læg først et lag ladyfingers – derpå creme, evt revet mørk chokoladedrys, kaffedryppede ladyfingers, creme og chokoladedrys.

20140120-192259.jpg
Stilles på køl i 3 timer (mindst)…

Kartoffelsuppe

20131213-094808.jpg

Kartoffelsuppe er bare magisk når det er koldt ude og halsbetændelsen kradser;-)

Jeg brugte følgende:
3 skalotteløg – svitset i olie
6 bagekartofler – skrællet, i tern, ned til løgene.
4 tynde porrer – i skiver, ned i gryden.
1 hønsebouillon.
Vand til grøntsagerne næsten er dækket.
Koges til kartoflerne er møre.
Lidt fløde i.
Blendes.
Smages til med salt og timian.

Toppes med bacon og serveres med brød til.