Mad!

Indisk risret – let og lækkert!

Hak 2 små løg og pres 2 fed hvidløg så det er klart.

Varm lidt olie op i en gryde og brun 500 g hakket kød, tilsæt løg og hvidløg, samt krydderier: 2 tsk karry, 1 tsk garam masala, 1 tsk paprika og en halv tsk. tørret rosmarin (med mindre du har en frisk plante – så hapser du et par stængler fra den og kommer i). Tilsæt 260 g ris og lad krydderier og ris stege med lidt.

Tilsæt 7 dl hønsebouillon og lad retten koge i 10 min. 2-3 gulerødder snittes fint og kommes i.

Tilsæt 2 dl rosiner.

Rist en håndfuld pinjekerner på en tør pande.

Smag retten til med salt og peber, og tjek at risene er møre.

– – –

Tomatsauce med mascarpone

image

Saucen er nem, hurtig og billig at lave (lige bortset fra mascarponen som kan være lidt dyr)

Du skal snitte 1-2 gulerødder, 1-2 stængler bladselleri og 1 løg fint i små tern. Pres 1-2 fed hvidløg og lad grøntsagerne svitse/simre på en varm pande i lidt olie. Grøntsagerne skal blive møre – ikke alt for brune.

Hæld en dåse tomater i, sammen med 1 håndfuld friske basilikumblade (eller ca 1 tsk. tørret) og lad det boble – jo længere tid det bobler jo mere forsvinder der af “dåse”smagen. Tilsæt evt. oregano efter behag.

Slut af med en ½ pakke mascarpone og smag til med salt og peber og pynt saucen med friskrevet parmesan og basilikumblade.

tilbehør: fx. tortellini eller bare frisk båndpasta, friskrevet parmesan, basilikumblade og evt. stegte kyllingebryster hvis man gerne vil have kød til:-)

– – –

Knald på farverne med persillepesto

Med lidt inspiration i Selma Sofies lille maleri – lavede jeg en knaldgørn persillepesto som skulle kvikke vores aftensmad med nye kartofler og pølser lidt op.

Pestoen er nem at lave:

2 store håndfulde frisk persille skylles grundigt, blendes med en god olivenolie efter behov,1 lille pose pinjeker hældes på en pande og ristes let.

spidsen af en parmesanost skæres i grove skiver og blendes i persillen.

De gyldentristede pinjekerner og lidt salt tilsættes, pestoen blendes godt og anrettes i en lille sklål.

 

En tanke om "Mad!"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>